Den perfekte storm for Marine Le Pen

NYE BRUDLINJER: Det franske præsidentvalg ligner en gentagelse af det opgør om globalisering, som sidste år førte til Brexit og Trumps valgsejr i USA. Det kan føre til et politisk systemskifte i Frankrig.

Af Pierre Collignon

Det franske præsidentvalg er en europæisk gyser.

Over hele kontinentet ved såvel tilhængere som modstandere af EU, hvad der er på spil. Det samme gør russiske agenter, ideologer bag Donald Trumps ”America First”-politik, finansfolk og diplomater over hele verden. De britiske vælgere, som sidste år udløste et historisk chok ved at stemme for Brexit, ved det også.

For nok betyder den britiske beslutning om udmeldelse af EU, at det europæiske samarbejde er rystet, men EU kan faktisk overleve uden Storbritannien, og Brexit bliver i sidste ende nok en større udfordring for briterne end for resten af europæerne. Til gengæld er det mere end svært at forestille sig Den Europæiske Union uden Frankrig.

Derfor er alle øjne rettet mod datoerne 23. april og 7. maj, hvor det franske præsidentvalg afgøres i to runder. Der er også spænding om parlamentsvalgene i Holland (den 15. marts) og Tyskland senere på året, men hverken Geert Wilders frihedsparti eller Alternative für Deutschland er i nærheden af kunne gennemføre de nationalistiske revolutioner, de drømmer om.

Kan Marine Le Pen så vinde præsidentvalget i Frankrig på sit program om at lukke ned for indvandring, genindføre den franske franc og reelt føre Frankrig ud af EU? Det er fortsat ikke det mest sandsynlige, men få tør udelukke det helt kategorisk. Den franske valgkamp har udviklet sig til en perfekt storm for Le Pen, og hun har aldrig stået stærkere i meningsmålingerne.

Stort set hver dag er der meldinger om protester i storbyernes forstæder. Den udløsende faktor var en sag om politivold og påstået voldtægtsforsøg mod en ung, sort mand i februar, og selv om man ikke har samme ragnarok som under de uroligheder, som satte franske forstæderne i brand i 2005, virker den ulmende uro som en konstant påmindelse om Frankrigs uløste sociale og integrationsmæssige problemer.

Mod det bagtæppe har vælgerne de seneste måneder set Frankrigs to dominerende politiske familier splittes ad i interne opgør om ideologi, moral og personer.

Lyst til å lese mer?

Logg inn Bli medlem
Pierre Collignon
Pierre Collignon
colignon@broen.xyz


Les mer: Europa, Perspektiv, Politikk, Politikk
Hvor går kunsten når grensene forsvinner?

Broen.xyz er med når Lars Vilks Komiteen inviterer ytringsfrihedskonference og spørger, hvor kunsten går hen, når nationalgrænserne udhules eller kommer under pres. Konferencen vil bli streamet i sin helhed.

Close